Kagedag med Amalie

Amalie og jeg havde en kort dag i dag, så vi havde aftalt, at vi ville ud at spise, men da vi i slutningen af religion begyndte at kigge på kager, droppede vi at spise ude og tog i stedet for en sandwich med hjem; vi skulle bage. Vi skulle bage en S’more pie, som har en kiksebund, chokolademousse og skumfiduser på toppen. Den skulle stå på køl i to-tre timer, så vi havde masser af tid til at hygge og snakke. Meeeen som bageafhængige følte vi for at lave flødekarameller, og de blev virkelig gode!! Det kan klart anbefales. Amalie nævnte, at det var en god julegaveidé, hvis man var lidt short-on-cash, og det tror jeg faktisk, at jeg vil gøre til mine bedsteforældre. Jeg vil selvfølgelig købe et fint glas eller noget og pakke karamellerne ind i lidt madpapir. Jeg kan lige se for mig, hvor fint det vil blive, ihh :-)

20131204-224811.jpg

20131204-224858.jpg

20131204-224907.jpg

Comedy Zoo

Amalie, Emil, Frederik og jeg var inde og se Comedy Zoo i Randers i går. Da Frederik fejrede sin fødselsdag sammen med Amalie, gav vi ham en billet til Comedy Zoo, som vi alle tre skulle med ind og se. Det var Tobias Dybvad, Elias Ehlers og Ruben Søltoft, der kom. Og det var sygt sjovt. Jeg var ved at dø af grin ved flere af showsene. Vi var alle enige, om at det var en god aften. Vi var kørt sammen hjem efter skole; vi havde købt billetterne i Randers, da der er ungdomsbilletter, og det så var billigere end i Aalborg – vildt lækkert! Det var virkelig hyggeligt at tilbringe tid sammen med mine venner på den måde, vi fik et minde sammen.

20131128-225539.jpg

Vi så dronningen!!

Vores allersidste dag, mens vi går rundt i byen, hvem ser vi så!?!?! DRONNINGEN!! Hvor er det heldigt og sjovt, haha. Og billedet Emilie tog af hende er endnu bedre ;-)

P1000722Man kan lige fornemme noget lyserødt bagi – jep, dét er dronning Elizabeth.

 

Potter, Holmes & Camden Town

Nu da vi er i London, var vi nødt til at se 9 3/4 og selvfølgelig også Baker Street 221B. Efter at have besøgt begge steder, tog vi op til Camden Town, hvor der var en masse markeder. Vi fór vild i alle de markeder, og da vi endelig fandt ud, havde vi fået vores behov dækket. Vi gik for sidste gang ned mod Oxford Street for at gøre os de sidste indkøb, inden vi skal hjem i morgen. De andre er ved at pakke nu, og det er min tur bagefter. Jeg må hellere smutte, så jeg kan gøre mig klar til at sove efter, at jeg har pakket min taske – det er virkelig underligt, at vi skal hjem i morgen. Vi har oplevet så meget, og samtidig er tiden gået utrolig hurtig. Jeg elsker at rejse!

P1000594 P1000610 P1000616 P1000621 P1000623 P1000627 P1000632 P1000637