Jeg har fået pakker, juhuu!

Mine pakker fra Zalando og Saint Tropez kom i dag. Jeg er overlykkelig!! Bukserne og sneakersne har jeg kigget på rigtig længe og fik endelig taget mig sammen til at købe dem!! Det kan være jeg tager dem på i aften til Stines 18 års. Jeg vil smutte i bad, så jeg kan blive klar til i aften.

IMG_0615 IMG_0616 IMG_0617 IMG_0618

Mi segundo día en Berlin

Jeg har haft den vildeste dag i Berlin med Christa. Vi gik ned i byen efter morgenmaden klokken 10, og der startede mit shop-amok-gen. Vi lagde ud i Vero Moda, hvor jeg fandt to kjoler – det er den samme kjole bare i forskellige farver. Så smuttede vi ind i Mango, hvor jeg fandt et par lækre shorts og en nederdel, som jeg har planer om at bruge som kjole med et bælte til. Jeg faldt fuldstændig for den kjole, selvom den var lidt dyr, hihi. Så smuttede vi i Douglas, hvor jeg ledte efter en børste. Den jeg har, som jeg købte i Tiger til en 10’er, er blevet irriterende, for den gør mit hår elektrisk, hver gang jeg bruger den. Og så fandt jeg også en Essie neglelak til 65 kr eller noget – ret fed besparelse i forhold til Danmark. På vores vej over til H&M faldt vi over et skilt, der fortalte om is, man kunne købe, som var -40 grader. De var formet som små kugler, og Christa og jeg følte lidt, at vi var nødt til at prøve det. Jeg valgte en “kugle” med chokolade og Christa en med melon. Melonen smagte ikke af så meget, men chokoladen var meget god. Det var utrolig underligt at spise is sådan men samtidig også vildt sjovt, hehe. I H&M fandt jeg en grøn trøje (og en sort T-shirt til karneval). Jeg er bare MAX klar til sommer og Spanien med Anna nu. Christa og jeg spiste frokost på Hard Rock Café, men det var ikke noget at råbe hurra for. Jeg husker, at det var meget bedre. Heldigvis fik vi den lækreste aftensmad på en tyrkisk restaurant. Det var  hyggeligt, og vejret er dejligt hernede. Vi kunne sidde uden for og spise til både morgen- og aftensmad. Inden aftensmaden nåede vi lige ind i Lush og the Body Shop. Jeg elsker bare at gå ind i de butikker, men jeg kommer desværre altid til at bruge penge derinde. Vi har lige set Crazy, Stupid, Love, som er en af de film, jeg har taget med. Ihh, hvor jeg elsker Berlin! Hvis jeg får tid, kan jeg lægge billeder ind af det, jeg har købt i dag. Det ser jeg lige på, godnat! :-)

DSC04920

Christa inde i en souvenirbutik med en kasket, hun påstår er pænere end hendes kærestes.

DSC04923 DSC04925

De lækre “kugle”-is.

DSC04931 DSC04935 DSC04937 DSC04941Aftensmad på den tyrkiske. Det var så lækkert og hyggeligt.

Too much to do

Da jeg sad i biologitimen i dag, fik jeg en sms fra min mor om, at jeg skulle huske tandlægen i dag – det havde jeg totalt glemt, så det var rigtig godt, at jeg fik beskeden. Problemet var bare, at jeg havde planer om hurtigt at komme hjem, så jeg kunne få lavet min kemiaflevering, som er til i morgen tidlig klokken 10. Tandlægetiden lå nemlig klokken 16.40, og det passede supergodt ind i forhold til min skole, så jeg ikke ville få fravær for den sidste fysiktime. Det tog max fem minutter ved tandlægen, og jeg kunne sagtens have nået mit tog, men jeg havde inden tænkt på de Nike sko, jeg gerne ville have. Amalie har købt sine i Friis, og det er sjældent, at jeg er dernede, så jeg så mit snit til at få det “overstået” i dag. Jeg startede med at smutte i Saint Tropez for at lede efter nogle kjoler, jeg har set i deres nyhedsmail. Jeg fandt en sort kjole, der går til ca knæene, som jeg synes er flot. Jeg smuttede ned i InterSport bagefter, hvor jeg hurtigt spottede de sko, jeg gerne ville have. Jeg prøvede skoene nogle gange og gik med dem længe for at finde ud af, om det var noget for mig. Jeg kom i mine billige sorte sko fra H&M, så da jeg trådte over en Nike skoene, kom mine fødder i himlen; der er rent faktisk noget, der hedder solid sål og indlæg i skoene. Jeg går godt i de nye sko – jeg elsker dem allerede. Jeg skyndte mig at købe dem, så jeg ville have en masse tid til at gå ned til toget. Jeg var med 18.18, og så smart som jeg nu er, valgte jeg at se Vampire Diaries sæson 2 i stedet for at lave kemiaflevering i toget. Det var dejligt afslappende, men på ingen måde gennemtænkt. Jeg sidder og kæmper med den nu, juubiiii… men det er den sidste, jeg nogensinde skal lave i kemi, og det er dén tanke, der holder mig i gang.

DSC04890

DSC04880 DSC04888 getimage

I want

Jeg fandt dette billede på weheartit, og jeg synes virkelig, at outfittet ser lækkert og feminint ud. Jeg kan godt lide, at det er piget uden at være overdrevet. Skørtet taler virkelig for sig selv og med brun sommerhud, må sættet være perfekt. Normalt er jeg ikke så meget til Chanel tasker, men jeg synes, at den lille sorte her passer for godt ind.

blogger-image-1507615554_large